2001 Fuglekongen

Fabrikant - Henrik Norba Svendsen.

Platten er malet af Inge Pedersen: Foto Lars Moosdorf 2020.
Henrik Norba Svendsen 2021. Foto Henrik Bach.

Fuglekonge 2001: Henrik Svendsen. 

er født den 6. april 1965 i Vemmelev.

Forældrene er Hanne Elise Svendsen og Leif Erling Svendsen.

Henrik Svendsen er opvokset på Motalavej, men han flytter senere til Lerklinten 6 i et parcelhus, som faderen selv bygger.

Efter ti års skolegang på Birkemoseskolen kommer Henrik Svendsen i lære som maskinarbejder, hvorefter værnepligten aftjenes i Søværnet på en Y-kutter.

Frem til 1989 er han herefter loko-fører ved DSB. Udlært bliver han så som TBN-pilot ved tunnelbyggeriet under Storebælt og bliver siden her formand for 25 mand.

I 1992 overtager Henrik Svendsen faderens firma, ”Svendsen Glasfiber”, som senere kommer til at hedde ”HS-Composite”.

Henrik Svendsen bliver den 7. juli 1990 gift med Tina, og de får vi tre børn, Kirstine i 1988, Benjamin i 1991 og Natashia i 1999.

Fritidsinteresserne er familien, sejlads, ture i skoven og afslapning i sommerhuset. Desuden er Henrik Svendsen medlem af Round Table, nu Ex-Table Korsør, 100 mandsforeningen og forskønnelsesselskabet, ligesom han har været medlem af Odd Fellow frem til 2014 og meninghedsrådet indtil 2018.

 

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør og Familien
af Henning Petersen og Henrik Bach 2021

Det kan man sgu da ikke

 

Der var tavshed i salen, da røde klæde bliv fjernet fra Fabrikant Henrik Svendsen fugleskydningsplatte.

Der er ikke mange konger, som har to platter, Henrik Svendsen er dog én af dem. Begge Platter er malet af Inge Pedersen : Foto Henrik Bach 2021.

I april 2001 udbrød der brand i Svendsens Glasfiberfabrik på Møllevangen 42 i Korsør.

Fabrikken brændte ned til grunden, intet stod til at redde, et hårdt slag for den kommende fuglekonge Henrik Svendsen.

Men via en god advokat og et godt forsikringsselskab samt en masse gå på mod, fik Henrik i løbet af kort tid opført en ny fabrik.

Samme år blev Henrik fuglekonge ved Niels Windeleff’s skud.

Ved fugleskydningsfrokosten året efter skulle Henrik afsløre sin platte. Platten var blevet præsenteret for ministeriet ved myggefesten tre dage før fugleskydningen - en flot farverig platte, der illustrerede majestætens sejlsportsinteresse.

Henrik Svendsen beretter:

Her ses platten, som Henrik Svendsen formåede og fik fremstillet på under fire dage.

Ved myggefesten gik snakken om året, der var gået som fuglekonge, meget af min tid var gået med branden omkring min virksomhed. Og når jeg kiggede rundt på mange af de andre platter, som hænger i Sommerlyst fra tidligere konger, kunne jeg jo se, at det tit var deres virksomhed, som var motiv på platterne, og det fik mig til at foreslå Henrik Bach, som var justitsminister i selskabet, og prøve at lave noget sjov ud af det.

- Vi snakker om idéen om først at lave en platte, hvor min virksomhed stod i flammer for så lidt efter at fremvise den oprindelige platte. Henrik Bach syntes, det kunne være en fantastisk idé. Vi var de eneste, der vidste, hvad der skulle ske.

- På dagen, Jeg var spændt på, hvordan det ville blive modtaget og tænkte, at det var Henrik Bach nok også.

Efter talen fra statsministeren Arne Weldingh om mit liv og levned, kom tidspunktet for afsløring af platten, og klædet blev fjernet. Der var helt stille i nogle minutter. Det første, jeg kunne høre nede fra salen, var, at en sagde: "Det kan man sgu da ikke.". Langsomt begyndte snakken, og nogle begyndte at grine. Jeg følte nu, at tiden var kommet for at fortælle, at det selvfølgelig var en joke. Lidt efter kom den rigtige platte op, som forestiller de to kadet-skibe Svanen og Thyra, som sejler i havneløbet med den gamle banegård i baggrunden.

 

Kilde Lokalhistorisk Arkiv i Korsør og Familien
af Lars Moosdorf, Henning Petersen og Henrik Bach 2021

Begge Platten er malet af Inge Pedersen. Foto Lars Moosdorf 2020

Tekster og billeder fra året 2002

Fra Myggefesten: Ministersupp. Sten Fris Olsen, forhenværende Konge Thorvald Nissen og Søren Bak
To ministre og en fugl: Henrik Bach og Søren Bak

Fotos fra fugleskydningen tirsdag den 18. juni 2002:

Først vækkedes Statsministeren kl. 6.30 Statsminister Arne Weldingh, Holger C. Pedersen, Steen Friis-Olsen og Søren Bak.
 

Årets fugleskydning blev en både vellykket og varm affære, idet solen allerede fra morgenstunden bagte ned fra en skyfri himmel på de 100 fremmødte skytter  samt Skælskør Gardens mandskab. Dagen begyndte med, at ministerierne kørte ud til Kong Henrik den II (Svendsen), for at se, om han og hans stab af tjenende ånder var vel opstået til dagens dont. Alt var klappet og klart, og snart kom da skytterne marcherende (og svedende) til indtagelse af morgenmad med diverse i kongens nyopførte glasfibervirksomhed. (han var så uheldig, at den gamle nedbrændte året før). Efter indtagelse af et bugnende morgenmåltid begav skytterne med kongen i spidsen, sig ud på en spadseretur i Korsør by med garden i spidsen. Herefter blev skytterne fra Lovsøen kørt i busser ud til Sommerlyst, hvor ”drengedagen” kunne begynde med flaghejsning og skydning til endnu en af æresmedlem Chr. Christensens flotte fugle.

Så vækkedes Kongen, og der spises morgen mad.
Så er konkurrencen i gang.

Den traditionsrige frokost, hvor der var kommet endnu flere skytter til plus en stor skare indbudte gæster, varede igen 2 - 2½ time med afvikling af selskabets mange gamle ritualer, så som; tale for dronningen, dannebrog, gæster, den afgående konge, samt afsløring af kongens platte til ophængning i Sommerlyst og til glæde for eftertiden.  Desuden synges kongesangen, nationalsangen, og skyttesangen - og nu er stemningen helt i top - og efter indtagelse af den dejlige frokost og diverse øl og snaps - er alle nu klar til det årlige han-bal - jo - jo, der er rigtig gang i den.

Nu er det tid til en tur rundt om skydestangen, der bærer fuglen, og endelig kan skydningen genoptages. Skytterne kan få sig et velfortjent hvil under parasollerne på den stor plæne, der snakkes, spilles kort, der rafles, der hygges gevaldigt, og der skydes.

 

Det skal fremhæves, at der under frokosten blev indsamlet ikke færre end 18.600 kroner.

(det var da ikke så ringe endda) til brug for selskabets kommende hjemmeside, der i dag er etableret og kan findes på: www.fugleskydning.dk

Prøv selv at gå ind og se på den. Vi vil benytte lejligheden hertil, endnu engang, at takke de venligt givende skytter for bidragene til at få denne hjemmeside igang.

Erling Andersen ( EA Gulv ), bag ham Åge Thatis Hansen, højre side Michael Jensen, John Pedersen og Georg Pedersen.

Kong Henrik d. ll holder tale under frokosten.

Kong Henrik d. ll holder tale under frokosten

Så er der hanbal

Henad Kl. 16.30 tiden blev brystpladen med et velanbragt skud af kanonkongen Niels Windeleff, der nu også kan smykke sig med titlen skyttekonge, skudt ned på skud nr. 197, og hermed kunne den nye fuglekonge findes.

Det blev vor mangeårige noligminister, arkitekt Holger Pedersen, så I år bliver det sjovt, at kongen også er en af vore ministre.

Tak til alle de øvrige skytter for mere eller mindre velanbragte skud i løbet af dagen - det gik jo som sædvanligt - rigtigt godt.

Ny konge C. Pedersen, med statsministeren Arne Weldingh, bag stå Svend Bagge.

En stor skare skytter gik nu hjem og hentede deres bedre halvdel, og nu kunne aftenfesten tage sin begyndelse,med dejlig middag, vine og uddeling af præmier samt bal til langt ud på natten.

Endnu en af selskabets årlige fugleskydninger var blevet afviklet i go ro og orden. Man kunne nu gå hjem med veltilfredshed og med glæde i sindet over en dejlig dag.

Tilbage står kun at glæde sig til næste år, og håbe på lige så god deltagelse og godt vejr som i dette år - og det gør vi så.

 

Svend Bagge og Henrik Bach

 

 

Den ny majestæt,

Kong Holger d.II., arkitekt og boligminister Holger C. Pedersen.

Statsminister Arne Weldingh og   

Abdicerende Kong Henrik d.III. (Fabrikant) Henrik Svendsen.

sjællandske tidende
Thomas Læby, Finn Espersen, Bent Hansen, Adler Striberg Poul Larsen, Einer Rasmussen, Arne Jørgensen og Thomas L. Petersen.
Korsør Posten

Tilbage til Kongerække

Tryk her