Korsør Avis

Lørdag den 29. juli 1899

Korsør forskønnelsesselskab
--
Et jubilæum.
1839-1899

Der er i aar forløbet 60 aar. siden Korsør Fugleskydningselskab begyndte sin Virksomhed saavidt bekendt er der næppe mange Selskaber

af samme art her i Landet, der har naaet saa høj en Alder - hvis der iøvrigt i nogen By findes et saa gammelt Forskønnelsesselskab.
Blandt vor egen Byes Foreninger er Forskønnelses selskabet det næstældste; kun Sølauget er ældre.
I det forløbne lange Tidsrum har selskabet udrettet meget Godt. De fleste af Selskabets nuværende Medlemmer ane vist næppe, hvilken

betydelig Virksomhed, det har udfaldet, og hvilke Vanskeligheder. Selskabet i sine første aar har haft at kæmpe med, for at kunne lade

Byens Beboere komme til at nyde godt af Naturen, særlig i vor smukke Skov.
I den første Tredjedel af Aarhundredet savnede Korsør smukke Spadseregange og forskønnende Anlæg. Fra Byen til Skoven laa den nøgne

Landevej og i selve Skoven fandtes ikke en eneste Spadserevej, men derimod to Køreveje. en fra Skovfogdehuset til

Fugleskydningspladsen og en fra Røde Led til førstnævnte Vej.

For at raade bod paa disse Forhold blev der den 31. December 1838, af 5 Mænd her i Byen, nemlig Borgmester Bentsen. Provst Olrik.

Købmand Møller. Kateket Hertel og Kandidat Bagger, udstedt en Indbydelse til Dannelse af et Selskab: For Korsørs bys og omegns

forskønnelse. Den udstedte Indbydelse fik 63 Underskrifter, og den 22. Januar 1839 afholdtes paa den kgl. privil. Postgaard i Korsør

den første Generalforsamling, hvor Selskabet stiftedes og Love vedtoges.
I disse bestemtes bl, at Kontingentet skulde være 1 Rdl. (Rigsdaler) aarlig, hvilket dog paa Generalforsamlingen i December. Maaned

nedsattes til 3 Mk., men atter i 1865 forhøjedes til 1 Rdl. (Nu er Kontingentet 3 Kr.) Til at lede Selskabet valgtes 10 Repræsentanter

og 5 Suppleanter. Nævnte Mænd, der havde udstedt Indbydelsen, valgtes med ind i Bestyrelsen, og selskabets første Formand blev Kateket

Hertel.
Det første Sted, selskabet henvendte sin Opmærksomhed paa at forskønne-, var Lovsøbanken, som overlodes Selskabet af

Kommunalbestyrelsen: dog skulde Forpagteren af Fiskeriet i Lovsøen have Ret til at trække sine Garn i Land paa Strandbredden. Man ser

deraf, at Lovsøen i sin Tid har været fiskerig. Lovsøbanken skulde planeres, beplantes og forsynes med Spadsereveje Denne Banke bestod

den gang sikkert af bratte skrænter.

At selskabet ogsaa havde sin opmærksomhed henvendt paa anden forskønnelse end Plantning osv., ses deraf, at det strar satte sig til

Opgave at bevæge en Slagter Øland der havde anlagt et Slagtehus lige ved Indgangen til Byen. til atl flytte dette et Stykke ind paa

Marken. (Byernes Slagtere havde den Gang deres Slagtehuse udenfor Byen. da Afgiften for at føre slagtet Kød ind i Købstæderne var

billigere end for levende Kreaturer.) Slagter Øland vilde ikke godvillig flytte, hvorfor Selslabet klagede til Kommunalbestyrelsen og

Amtet, men det hjalp ikke; til sidst formaaede selskabet ham dog til at flytte Huset.
Da der ingen Spadsereveje fandtes i Skoven, var her et stort Arbejdsfelt for selskabet. For at komme ind i Skoven, maatte man den Gang

enten gaa den lange Vej ad Landevejen forbi Skoven til Skovfogedhuset eller ad Markvejen, der var i en saa daarlig Forfatning, at den

ved den ringeste Regn blev næsten upassabel. Allerede i Februar 1839 anmodede selskabet ved en skrivelse Sorø Amt om Tilladelse til at

lægge en Spadserevej i Skoven fra Hjørnet af Skoven ved Landevejen nærmest Byen over Runehøj til Skovfogedhuset.
Andragendet motiveredes bl a med. at der fra Runehøj. havdes den kønneste Udsigt over Korsør By. Fjord og Bællet. Korsør

Kommunalbestyrelse havde den Gang ikke have haft øje for smukke Spadseregange. thi Amtet nægtede Andragendet, da Borgmesteren og Byens

Repræsentanter modsatte sig det.
For at udvide Lovsøanlæget vilde selskabet købe et Stykke Jord, der laa ved Siden heraf: det tilhørte General Toldkammeret, men dette

vilde ikke salge det for den tilbudte Pris af 50 Rdlr.
Da selskabet i sit første Aar havde haft fortrinlig Hjælp ved Udskæringen og Planeringen af Lovsøobanken af den Garnison. der den gang

laa i Korsør. blev der sendt den en Takskrivelse. forinden den forlod Byen.

El Andragende til Amtet i Oktober 1839 om at plante en Allé langs den da træløse Landevej fra Byen til Skoven blev mærkelig nok ikke

nægtet; til denne Allé fik selskabet fra Statens Plantage ”Avedøer” ved Kjøbenhavn
udleveret 500 unge Træer, naar det selv vilde hente dem. Byens Borgere paatog sig frivillig det store Arbejde at lade Træerne hente

pr. Vogn fra Plantagen. I 1840 blev Alléen plantet.
Samme Aar købte selskabet en Td. Land ved Lovsøanlæget for 201 Rdl. for at udvide dette. For at kunne købe Jorden, maatte selskabet

laane 200 Rdl. i Ringsted Sparekasse.
Endelig i 1841 fik Selskabet Tilladelse til at anlægge den nævnte Spadserevej i Skoven over Runehøj til Skovfogedhuset men paa mange

Betingelser. Ved Indgangen til Skoven maatte Selskabet bl. a. anbringe en forsvarlig Stente for at forhindre, at Kørende og Ridende

samt Fodgængere med store Byrder færdede i Skoven og ”Fodstien” fulde anlægges, hvis Autoriteterne skulde finde, at Anlæget er til

Skade for Skoven". - Heldigvis har Autoriteterne aldrig fundet dette, thi Stien bestaar endnu - nemlig den fra ”Grømme led” til

Runehøj.
Runehøj blev ved denne stis Anlæggelse den almindelige Samlingsplads for Byens Borgere, naar de toge i skoven. For ogsaa at kunne

komne dertil ad Markvejen, blev det i 1842 tilladt Selskabet at anlægge en Sti fra ”Røde led" til Runehøj. Denne Spadseresti maatte

imidlertid ikke være bredere, end at den kunde passeres af en enkelt Person og to Mødende kunde komme forbi hinanden: Træer maatte

ikke saves for at faa den anlagt. Man vil Saaledes se, at Autoriteterne for et godt halvt Aarhuudrede siden ikke var videre velvillig

stemte for bekvemme Spadseregange i Skoven.
I 1844 anlagdes en Gangsti fra Fugleskygningspladsen i Sønder mod Stranden (Stien forbi Fanehuset): derved blev det de Spadserende

muligt at nyde den smukke Udsigt over Store Belt.

Længe før Forskønnelse Selskabet begyndte sin Virksomhed i Skoven, havde et andet Selskab heri Byen, nemlig Fugleskydning Selskabet.

udset Skoven til sin Samlingsplads. Hvor længe delte Selskab dengang havde bestaaet, vides ikke. men det kan sandsynligvis føre sin

oprindelse tilbage til forrige Aarhuudrede. Efter Opfordring af sidstnævnte Selskab, til Forskønnelses Selskabet blev det paa en

Generalforsamling af begge Selskaber den 18de Maj 1844 vedtaget, at Forskønnelses Selskabet fulde optagt Fugleskydnings Selskabet i

sig og for Fremtiden føre Navnet: ”Det forenede Fugleskydningsselskab og Forskønnelsesselskab i Korsør”.
Forskønnelsesselskabet forpligtede sig til at afholde en aarlig Fugleskydning: det fik overdraget Fuglestangen og et Hus i Skoven,

hvori var Dansesal og et aabent Køkken. Nye Love blev vedtagne den 22de Juni 1844 Skønt der saaledes nu kun var et Selskab, blev der

dog to Regnskaber, Forskønnelse Selskabet beholdt sine Indtægter og Fugleskydningen sine. dog indgik i førstnævnte Kasse et Indskud af

hvert nyt Medlem af 3 Mk. og det mulige Overskud fra Fugleskydningen. Det synes som om Medlemmerne fra Fugleskydningsselskabet efter

Sammenslutningen vedblev at svare et aarligt Kontingent herlil foruden et Bidrag til Forskønnelsesselskabet, men hvor meget vides

ikke. Lovene bestemte, at foruden Bestyrelsen skulle der være en Fugleskydnings kommite paa 5 Medlemmer, der skulde arrangere alt til

Fugleskydningen hørende. De Hovedbestemmelser der dengang bleve vedtagne angaarende Fugleskydningen, ere omtrent de samme som de nu

gældende, dog nævner en §. at Fuglekongen maatte ingen anden Udgift have end det aarlige Kontingent, men det lader til, at denne §

aldrig er bleven overholdt.
Ved Den første Fugleskydning (i 1844) i det forenede Selskab blev en Konsul L. Fuglekonge: man træffer her det mærkelige tilfælde, at

da han som Fuglekonge aaret efter begærede sig igen optaget i Selskabet faldt han igennem. Grunden hertil skal være den. at han i

Aarets Løb var gaaet fallit, og det ansaas, paa de Tider næsten som en ”vandærende” Handling.
I 1845 indgik Selskabet med et Andragende til Kommunalbestyrelsen om et Tilskud aarlig af 40 Rdl. i 10 Aar. Det lader ikke til. at

Kommunalbestyrelsen tog Notits af Andragendet, thi en Maaned efter sendte Selskabet atter Kommunalbestyrelsen en Skrivelse, hvori det

i meget bestemte Udtryk, klagede over. at det Offentlige havde ødelagt Spadserevejene i Skoven ved at køre paa dem med Udhugst, og

Selskabet lader Kommunalbestyrelsen vide. at dette er udøvet ”uden at det Offentlige hidtil har givet en Skilling til

Spadserervejene". Selskabet slutter sin Skrivelse med, ”at skulle Kommunalbestyrelsen ikke finde det billigt og rigtigt at istandsætte

Vejene, nødsages Bestyrelsen til at henvende sig med Klager til del kgl. danske Cancelli samt at offentliggøre den Maade, et

Forskønnelsesselskabs Bestræbelser lønnes paa i denne Kommune."

Ved Generalforsamlingen i 1846 bestemtes det, at Selskabet skulde sælge den Jord. det havde købt i 1840, og som endnu ikke var

beplantet. For Jorden indkom 291 Rdl. For Pengene byggede man en Spisesal ved Siden af Dansesalen paa Fugleskydningspladsen. Man havde

tidligere ved Fugleskydningerne oprørt et Spisetelt og nedrevet det, naar Skydningen var fordi. Huset udvidedes yderligere i 1850 ved

Opførelsen af en Restaurationsbygning, saavel denne som Dansesalen og Spisesalen vare Træbygninger, der vare aabne paa den ene Side.

Bygningerne vare tækkede med Straa.
I Anledning af Krigen 1848 indstilledes Fugleskydningen I 1849 foranstaltede Medlemmerne selv en Fugleflydning, men i 1850 genoptog

Selskabet atter denne og det bestemtes nu, at Fugleskydningen kun skulde vare 1 Dag, tidligere havde man holdt den i 2 Dage. - i1878

blev der dog holdt Fugleskydning i 2 Dage. da Fuglen det Aar var særlig ”sejlivet".
Som Følge af Selskabets Virksomhed i Skoven ved Anlæg af Spadseregange o. l. besøgtes Skoven af langt flere af Byens Borgere end

tidligere: der kom især paa 2den Pintsedag og St. Hans aften saa Mange derud, at Skovfogeden fra og med 1850 fik Tilladelse til at

holde Beværtning i Selskabets Hus i Skoven.
Endelig i 1850 lod det til. at Kommunalbestyrelsen havde faaet øjnene op for det Gode Selskabet udrettede for Byen. thi

Indenrigsministeriet gav da sit Samtykke til. at der aarlig i 5 Aar maatte udbetales Selskabet et Tilskud af 30 Rdl. af Skovkassen:

dette Beløb tilstod Selskabet i 10 Aar, i 1866 og 67 nægtede Kommunalbestyrelsen det. men i 1868 blev Bevillingen atter given og

samtidig forhøjet til 60 Rdl. Nu faar Selskabet 200 Kr. af Byraadet. men dels Virksomhed er ogsaa betydelig større nu end dengang.
Foruden sit Arbejde med at anlægge og vedligeholde Spadseregangene i Skoven, vedligeholde Lovsøanlæget. afholde de aarlige

Fugleskydninger, gik Selskabet i 1858 et Skridt videre og foranstaltede en Folkefest afholdt den 25de Juli; den gav et overskud af 37

Rigsdaler og 30 Skilling.
Selskabet havde megen Glæde af sin Virksomhed: thi tilstrømningen til Skoven blev større og større: det kan ses Deraf, at foruden

Fugleskydningerne begyndte private Folk for over 45 Aar siden at afholde Lystskydninger i Skoven – Skiveskydninger -  og fra

Spiseværterne eller Traktørerne i Korsør – som Restauratørerne dengang kaldtes – indløb det ene Andragende efter det andet til

Selskabet om Tilladelse til Bal og beværtning i Selskabet Bygning i Skoven.
I 1860 fremkom det Forslag paa en Generalforsamling. at man skulle flytte Danse- og Spiseteltet til en Plads i Nærheden af det

nuværende Skovhus, men dette blev forkastet med stor Majoritet.

Selskabet udvidede bestandig sin Virksomhed. Det har saaledes plantet Træerne langs Møllevejen og i Begyndelsen af 60'erne blev der

plantet en Allé fra Halskovbroen til Svinebanken, men denne er nu til dels forsvundet.
Efter at Forskønnelsesselskabet og Fugleskydningsselskabet havde været forenede i 20 Aar, fremkom der i 1864 Forslag om en

Adskillelse; Bestemmelsen herom blev udsat til næste Aars Generalforsamling, men da fik Selskabet andet at tænke paa. thi i Marts 1865

nedbrændte Selskabets Hus i Skoven fuldstændig. Da Selskabet besluttede at opføre en ny Pavillon, kom der atter Forlag frem om at

forlægge Fugleskydningspladsen ned til Skovhuset, hvor Pavillonen saa skulle opføres. Heldigvis blev det afværget, og man besluttede

at opføre den ny Bygning, den nuværende Pavillon ” Sommerlyst" paa den gamle Plads.
For at kunne opføre denne Bygning, maatte Selskabet naturligvis optage et Laan; men Selskabets Medlemmer viste deres offervillige

interesse for Foretagendet ved at tegne 352 Aktier a 5 Rdl. Aktierne var ikke Rentebærende og ansaas den gang for næsten værdiløse.

Ikke desmindre har Selskabet indfriet samtlige Aktier med deres fulde Paalydende. Den sidste Aktie blev udtrukket i 1884.
I 1866 blev den nye Pavillon fuldført og den blev indviet samme Aar ved Fugleskydningen den 25de Juli.
Sidstnævnte Aar var det ogsaa, Selskabet anskaffede sit batteri, nemlig, de 2 Jernkanoner, hvormed der endnu saluteres ved

Fugleskydningerne Kanonerne købtes for 9 Rigsdaler 5 Mark og 10 skilling.
Af andre ”Begivenheder” i Fugleskydningernes Historie kan anføres, at den saakaldte ”lille” Frokost kom til i 1860, at Skytternes

Udmærkelsestegn første Gang uddeltes i 1861 og endelig at Guldæblerne første Gang prydede den grønne Fugl i 1867.
Det havde, til Tider, sine Vanskeligheder at faa Medlemmer til at indtræde i Bestyrelsen. For at gøre Medlemmerne ”møre” i den Retning

vedtoges paa en Generalforsamling den 23de Juli 1866. at intet Medlem kunde undslaa sig for at modtage valg til Bestyrelsen. med

mindre han kunde fremføre Grunde derfor, som Dirigenten vilde godkende. Hvis Dirigenten nægtede denne Godkendelse, kunde vedkommende

Medlem idømmes en Mulkt af 15 Rdl. - Denne Bestemmelse blev dog ikke ret længe staaende ved Magt.
I de sidste 30 Aar har Selskabets virksomhed især bestaaet i at udvide og forbedre de anlagte Spadseregange i Skoven og anlægge nye.

Af større Arbejder. Selskabet har paataget sig i disse aar. er de nye Anlæg ved ”Rosenlund” I 1882. fik Selskabet disse overdraget af

Byraadet mod fremtidig vedligeholdelse.
At Selskabet stadig har øje for Tidens Fordringer, vil ses deraf, at det i Aar har ladet anlægge en cykelsti gennem Skoven til

”Sommerlyst".
Af denne, i korte Træk, givne fremstilling af Selskabets virksomhed fra dets Stiftelse for 60 Aar siden til nu, vil man se, at

Selskabet med faa Midler har udrettet meget for Korsør Byes Beboere. Medens man for over et halvt Aarhundrede siden var afskaaret fra

at kunne nyde Naturen i vor prægtige Skov. har man nu fra mange forskellige Punkter en dejlig Udsigt over By og Land. Fjord og Belt.

Det virker løftende og let paa Ens Sind, at kunne nydt Naturen og glæde sig ved dens mange Herligheder, og Forskønnelsesselskabet har

bidraget sit dertil.
Det er ikke alene os selv. der nu i store skarer besøger vor Skov om Sommeren; mange Fremmede søge ogsaa hertil, og de udtale deres

uddelte Beundring for de herlige Udsigter og smukke Anlæg. der findes her. og som i høj Grad bidrage til at gøre vor smukke Skov saa tiltrækkende.

Adam Jensen