Marie Olsen

Marie Olsen har malet 2 Konge platter


2009 Advokat Arne Weldingh

2011 Assurandør/Taksator Søren Bak-Gulev

 

Henrik Bach 2020

Marie Olsen (1936-2019)

Marie Olsen kom til Korsør fra Slagelse og arbejdede i mange år som sygehjælper på Korsør Sygehus.

Som kunstner var Marie Olsen autodidakt og hendes talent spændte bredt. Ud over de to Konge-platter, som hun malede for Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskab i 2009 og 2011, lavede hun akrylmalerier på lærred, akvareller, collager og linoleumstryk. Hun har i to omgange lavet motiver til postkort af Korsør, ligesom hun har lavet det logo, der er på alle udlånsmaterialer på Korsør Bibliotek.

Marie Olsen var medlem af Kunstnergruppen Storebælt i 30 år og deltog hvert år i den traditionelle Efterårsudstilling i Magasinet på Fæstningen i Korsør. Deltagelsen i kunstnergruppens Sommerudstilling bragte hendes værker langt omkring – blandt andet til Filosofgangen i Odense, Kulturspinderiet i Silkeborg, Langes Magasin i Frederikssund, Vandtårnet i Nykøbing Falster og X- Porten på Hundested Havn. Også lokalt hænger hendes malerier i rigtig mange hjem.

Marie Olsen var ligeledes aktivt medlem af Kunstnerværkstedet Kabeldepotet, hvor hun gerne fortalte besøgende om sine kunstneriske processer. Hun sagde altid: ”Min arbejdsform er meget lystbetonet og mit materiale- og temavalg meget forskelligt”.

Et par billeder af Marie Olsens værker.

Oplagt af Henrik Bach 2020